DRØMMEGAVL
Drømmegavlens adresse er Gadekærvej i Valby.
Lyset i drømmegavlen tænder en time før solen går ned og er tændt frem til solen står op. I løbet af natten dæmpes lyset til tyve procent og lige før solopgang går Drømmegavlens lys igen op til maksimal styrke hvorefter det slukkes.
Den norske digter Olaf Bull siger et sted, at kunst er det, som kan få os til at se naboens husgavl for første gang. Med det mener han at, kunst kan få os til se det velkendte og dagligdags for første gang eller på en ny måde. Det er i det almindelige, at vi finder os selv, det er i vores hjem, at vi lever og drømmer.
Drømmegavlens tekst udgøres af de drømme som de mennesker har, der lever lige inde bag væggen. Ikke deres nattedrømme, men de drømme de har for fremtiden og for nutiden.
Det er med andre ord beboernes inderste tanker, som er synlige på husgavlen. På den måde er gavlen en drømmemembran mellem det som foregår indenfor i huset og det som er synligt udenpå huset.
Det var min drøm, at man ved at spørge til beboernes drømme og skrive dem på facaden, bliver gavlen til en del af deres virkelighed og forhåbentligt, kan gøre dem stolte af det sted de bor.
Værket er udført sådan, at bogstaverne er stanses ud af aluminiumplade, som derefter er monteret i en afstand af 10 centimeter fra væggen. Derved spiller lyset forskelligt over gavlen i løbet af dagen. Sol og skygge gør gavlen levende og ny hver gang man ser den. Væggen under udsmykningen er malet, således at der opstår et samspil mellem materiale og tekst.
Der er monteret en belysning af LED lys, således at værket om aftenen og natten er oplyst på en diskret måde. Man får en følelse af at blive budt velkommen, når man kommer hjem om aftenen eller natten. Værket bidrager til at området og bygningen er et sted, man har lyst til at komme hjem til, et sted man har lyst til at nærme sig.
Det er min intention, at værket set langt væk fra skal fremstå som en mosaik eller ornamentik på facaden, og først når man er tættere på huset vil facaden indbyde til aflæsning af de udstansede bogstaver.
Min vision er, at folk skal sidde i Valby Gadekær og se op gavlen og måske sige: Se, der er min drøm. Eller måske læse de andres drømme og forundres og undres og lade sig inspirere.
Det var vigtigt for mig, at gøre meget ud af at indsamle drømmene. Det blev gjort ved at sende breve ud, ved at stille mig op på beboermøder og ved at lave drømmeworkshops for børnene.
Ved at formulere drømmene sådan, at alle starter med “Jeg drømmer om…” håber jeg at drømmeteksten fremstår som ét enkelt og stort udsagn, så det på en måde er huset selv, der taler eller stå som et stort lysende brev i natten.
Efterhånden vil drømmegavlen fyldes af ny betydning. Den vil komme til at fungere som en tidskapsel og et mentalt billede af beboerne i huset anno 2015. Drømmene vil måske være gået i opfyldelse, og andre vil være kommet til. Nogle beboere vil være flyttet og andre vil være flyttet ind og begynde at drømme nye drømme.
Arbejdet med drømmegavlen er sket i et tæt og frugtbart samarbejde med Rambøll, som har været bygherre for total-renoveringen af bygningen. Fra Rambøll deltog blandt andet: Vladan Paunovic, Katja Waage Pedersen, Lars Jevanord, Sidsel Hodge
Adresse: Gadekærvej på gavlen ud mod Valby Gadekær vendt imod Valby Station.
Samarbejdsparter: Domea, Rambøll, Enemærke & Petersen A/S, Københavns Kommune og Statens Kunstfond
Økonomi: 920.000,-
Drømmegavlens typografi er udarbejdet af Wrongstudio ved Jess Andersen og Andreas Peitersen.
Fra Valby Fortællinger og Områdefornyelsen gl. Valby deltog Ditte Bertolt Døssing
Jeg er i gang med et “spejlprojekt” til Drømmegavlen, hvor jeg opsøger flygtningene rundt omkring i Europa og stiller dem det samme simple spørgsmål: “Hvad drømmer du om?”. Se mere her The wall of dreams, London >