UBESTEMMELSESSTEDER

Ubestemmelsessteder
Forlag / år: Brøndums Forlag 1996
Omslag: Tommy Pamperin

Korte lyriske prosastykker om det sociale og geografiske rum, hvor luderne, narkomanerne og de socialt udstødte færdes på Vesterbro i København

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere steder i Morten Søndergaards digtsamling Ild og tal fra 1994 dukker en bestemt geografisk lokalitet op: Københavns Vesterbro. På trods af titlen er Vesterbro meget konkret til stede i denne nye bog, som består af korte, lyriske prosatekster, (de fleste ikke over en halv side), hvor bydelens liv, dens gader og mennesker er gennemgående tema. Bogens tekster er ikke indbyrdes forbundet i nogen episk sammenhæng, men hænger alligevel sammen i kraft af nogle gennemgående motiver og sproglige formuleringer. I de enkle, men meget fint registrerende og sansende tekster, beskrives det sociale og geografiske rum, hvor luderne, narkomanerne og de socialt udstødte færdes, men også med de pludselige åbninger eller forskydninger i det velkendte, hvor tiden står stille og giver plads til det tilsyneladende oversete og “alt det ubetydelige, som tilhører sandheden” og holder verden oppe. I dette sammenstød – eller snarere dialektik – mellem det gådefulde og det velkendte, nøgterne, har disse tekster deres styrke og originalitet, skrevet med en lyrikers opmærksomhed og sensibilitet. Bogen har en enkel, smuk layout og er forsynet med to grafiske arbejder af Jørgen Haugen Sørensen