OLIVENLUNDEN

Olivenlunden er små jævnlige og ujævnlige lydpostkort fra mit bjerg. De er auditive glimt af hvad jeg går og laver, når jeg er her. Og for tiden så er jeg i den grad her, pr. dekret og i isolation som resten af Italien. I Olivenlunden kan man møde bier, træer, mennesker og tanker. Stykkerne er tænkt som lydbilleder, som man kan lyttet til med et halvt øre, et skærpet øre eller bruge til at falde i søvn til. De er meditationer fra et ganske særligt sted i verden, som jeg gerne vil dele med andre.